Hvad er coaching?

 

 

Coaching kan betragtes som en værtøjskasse fuld af teknikker, der hjælper en klient til at opnå de ønsker og mål, som han eller hun har.

Coachingens grundsten er derfor spørgsmål, spørgsmål og atter spørgsmål.

 

Spørgsmål, der tager udgangspunkt i klientens univers og udformes på måder, så klienten kan få afdækket sine ønsker og mål, få øje på forhindringer, der måtte være, og få brudt eventuelle uhensigtsmæssige mønstre.

Hvordan foregår coaching?
Coaching er en professionel dialog, der tager udgangspunkt i klientens mål. Med en avanceret spørgeteknik hjælper coachen klienten med at se tingene i et andet perspektiv og med at vende blikke mod nye muligheder. Sagt meget kort foregår det ved, at klienten og coachen i samarbejde finder ud af:

- Hvad klienten vil
- Hvorfor klienten vil
- Hvad der forhindrer klienten i at gøre det
- Hvordan klienten skaber en plan for at opnå det, klienten ønsker

Som en naturlig del af at finde frem til klientens hvad, klientens hvorfor, klientens forhindringer og klientens hvordan, vil klientens komme til at arbejde med:

At afklare sine værdier, visioner og mål 
At strukturere sine mål og fastholde fokus på dem - uanset hvad der sker 
At erstatte sine hæmmende overbevisninger (de tanker og forestillinger, som bremser klienten) med motiverende og resultatfremmende overbevisninger
At skabe en plan der sikrer klientens direkte vej til bedre og hurtigere resultater.

Hvem henvender coaching sig til ?
Mennesker som ønsker forbedringer i sit liv. Ønskerne kan rette sig mod den private front, karrieren eller andre områder. Eksempler på, hvad en coach kan hjælpe med, kan være:

- Et liv uden stress
- En bedre balance imellem arbejde og privatliv
- En bedre økonomi
- At opnå mere på kortere tid
- At udvikle sin karriere
- At starte sin egen virksomhed
- At finde sin personlige mission i livet
- At få struktur og støtte til at opnå bedre og hurtigere resultater
- At få hjælp til prioriteringer i livet
- At få klarhed over personlige værdier
- At finde den rette partner/kærlighed o.s.v.
- At få større selvtillid og selvværd
- At få bedre relationer til andre mennesker
- At få motivation og engagement
- At få succes i livet

Coaching er ikke terapi, men et effektivt værktøj, der er rettet mod nutiden og fremtidige mål.

 

 

 

coach.Nord.dk © 2010