Det kan være ensomt at være politiker. Især i en kommune eller en region.
Måske er du medlem af en større partigruppe, måske er du alene om at repræsentere dit parti.
Som politiker forventes du at have evner og kompetencer, der gør at du kan levere resultater, der tilgodeser mange parter – både hos partifæller og hos modstandere. Politikeren forventes at være stærk, at have klare holdninger og samtidig være ærlig, autentisk, inspirerende og en god lytter, samtidig med at du har integritet og er i stand til at respektere forskelligheden. Herudover skal der måske også være plads til familie og job.
Nogle politikere kan sagtens holde alle disse bolde i luften. Andre har brug for hjælp til bedre struktur i hverdagen.
Som politiker har du dine egne styrker og svagheder.
Det er mit mål som coach at give dig nogle redskaber til at få din tilværelse til at hænge sammen, sådan at du kan få dine politiske aktiviteter, erhvervsarbejde og familieliv til at gå op i en højere enhed.